CK Kronborg

er din lokale cykelklub, hvor socialt samvær og fælles træning går op i en højere enhed. Uanset om du foretrækker at fyre raceren af på landevejen, give crosscyklen gas på grus eller lade mountainbiken gå på opdagelse dybt inde i skoven, er CK Kronborg klubben for dig, der er cykelentusiast. Som medlem af CK Kronborg har du nemlig mulighed for at deltage i træningsfællesskabet året rundt. Ud over den skemalagte træning arrangerer CK Kronborg ligeledes ture til blandt andet Söderåsen og Hallandsåsen i Skåne, der bakkemæssigt byder på udfordringer af de mere skrappe. Efter behov og interesse arrangeres endvidere egentlige træningslejre i såvel Skåne som under sydens sol, hvor både Mallorca og Korsika tilbyder sig med et attraktivt terræn. Al klubtræning starter fra vores nyindrettede og lækre klublokaler på Gefionsvej 63 i Helsingør, som desuden danner ramme om arrangementer både i CK Kronborg regi og i samarbejde med andre klubber, blandt andet i form af foredrag og teknikaftener. Se i øvrigt træningskalenderen for præcise træningstidspunkter. Det er motion, fælles træning, socialt samvær og en glødende interesse for cykelsportens mange facetter, der er de bærende elementer i CK Kronborg, men skulle du have lyst til at træde trinnet op af ambitionsstigen og eksempelvis løse licens til at køre landevejsløb i DCU-regi, er der naturligvis også mulighed for det. Så uanset om du er nybegynder eller øvet, byder vi VELKOMMEN I CK KRONBORG…!
CK KronborgMødested: Gefionsvej 63
3000 Helsingør
Tlf. 4236 7730