Klik her for at oprette en profil

Er du interesseret i at melde dig ind i Cykle klubben Kronborg?
Så har du sikkert nogle spørgsmål !
Herunder håber vi, at du får svar på de fleste.

Kronborg Cykleklub holder til i klublokale på Gefionsvej i Helsingør (lige ved siden af Irma). Vores træning starter altid her (med mindre andet er aftalt og beskrevet i ”træningskalenderen” ). Denne kalender finder du på forsiden i venstre side. Her kan du se, hvornår der er træning og hvem der er turleder på de forskellige niveauer.

Hvis du aldrig har kørt i klub før, men har en ok grundform, kan du møde op til een af vores træningsdage og blive vejledt. Evt mød op en lørdag kl 9. 
 
Er du erfaren, kan du vælge at køre med Hold 2 (snit på ca 25-30 km/t) eller Hold 1 >30 km/t. For MTB er der eet hold.
 
Mød op og kør med nogle gange inden du melder dig ind. Det er ok.

Indmeldelse sker rent praktisk ved at du på forsiden går ind i :

”Opret profil” i venstre side. Når du har udfyldt formularen skal du huske at trykke opret PROFIL nederst (Det er Blåt).

Når det er gjort, opret dankort og betal (vi betaler gennem klubmodul. Der kan ikke betales over bank)

Hvis der skulle være problemer så kontakt Kasserer@ckkronborg.dk.

Hvis du ønsker at ændre dit password : Log ind og gå til ”ret profil” og ændre passwordet til et der ønskes og så tryk OPDATER - ellers startes der forfra næste gang.

Hvis der ikke er betalt kontingent står dankortet med en Rød trekant. Dette ændres og opdateres når kontingentet er betalt.

Vi kører i klubtøj. Der kommer mail ud til alle medlemmer ca. 2 gange årligt om fælles bestilling af klubtøj. (Større indkøb =større rabat til vores tøj)

Vores sponsorer sikrer os, at vi har tilbud om billigere cykeltøj. Derfor er det vigtig, at du kører i klubtøjet til træning og løb.
 
Skal du køre cykelløb skal du stille op i klubtøj (hvis du altså kører for klubben).

Hvis du skal køre licens og har spørgsmål til dette kan du kontakte vores formand. Se kontaktinfo nederst på hjemmesiden.

Hvis du har andre spørgsmål kan du kontakte os på : info@ckkronborg.dk

Vores sæsoner
- Fra 1.3.-31.10. Er der landevejssæson. MTB kører selvfølgelig i skoven hele året.
 
I vintersæsonen er der nogle, der fortsætter træningen ude på landevejene. Så skal cyklen udstyres med gode lygter og skærme.
Der er en stor gruppe medlemmer, der kører spinning. Tirsdag og torsdag. Nogle vintre har vi et fælles tilbud om spinning.
Lørdag og søndag er der tilbud om træning på MTB og nogle gange er der landevejstræning på raceren.

Børne og ungetræningen : kontakt formanden@ckkronborg.dk vedr yderligere information

Der er engang imellem ”klubaften” hvor vi mødes til hygge, information og evt undervisning om forskellige emner. Det bliver altid sendt ud i mail til alle medlemmer og det sættes på hjemmesiden.

Cykleklubben har en bestyrelse og forskellige udvalg (se andetsteds på hjemmesiden)

Der er generalforsamling i marts. Alle arbejder frivilligt! Både i bestyrelses- og udvalgsarbejdet og ikke mindst vores Turledere/trænere.
Overvej selv hvad du kan bidrage med på et tidspunkt.

Cykleklubben Kronborg er en licensklub. Det betyder, at vi er forpligtede til at afholde visse cykelløb. Derudover er vi aktive med andre arrangementer eller løb som alle giver os indtjening til vores klub.

Det forventes, at man som medlem deltager som hjælper til disse arrangementer. Deltager man selv som rytter må man meget gerne stille med en hjælper.

Under ”Event” på forsiden kan du tilmelde dig som hjælper til div. Arrangementer og melde dig til fx rytterfest ( oktober).

Der findes en facebook gruppe : ck Kronborg som du kan tilmelde dig. Der er også et forum, hvor man kan kommunikere med hinanden( man skal være logget på) her på hjemmesiden. Det er ikke alle, der er på facebook..

Vi håber, du har lyst til at køre med os og blive en del af en dynamisk cykle klub!